Nordsjællands Hospital
App til iPhone
App giver tiden tilbage til patienter og personale
Forestil dig at du på fremtidens hospital ikke er bundet til hospitalets venteværelse, men at du via en app får mulighed for at forberede dig på samtalen med lægen, gå en tur udenfor eller købe noget at spise – uden at du mister din plads i køen.
I samarbejde med Øre-Næse-Halsafdelingen på Nordsjællands Hospital har vi udviklet og testet en særlig Venteapp med input fra patienter såvel som personale. App'en er en prototype, som vil blive videreudviklet løbende, men de foreløbige resultater viser allerede nu vejen for fremtidens hospitalsvæsen, da løsningen har reduceret ventetiden, sikret langt bedre information til patienter og pårørende og sparet afdelingen for over 80 pct. af den tid, de før brugte på for-samtaler.